Historie Legender om den Australske Kelpie´s
Historien om den Australske Kelpie starter i Scotland. I 1870 importerede en fåreavler ved navn William Allen fra Geralda Station, nær Forbes, i New South Wales, et par sorte og tanfarvede korthårede fårehunde med opretstående spidse ører. De var købt af Mr. Rutherford fra Scotland og racen gik under navnet fox collies.
Legenden siger at disse hunde havde ræveblod i årene. Det kom sig af, at i hvert kuld fra hunde af racen fox collies var der altid een rød hvalp. I virkeligheden var disse fox collies sikkert meget tæt på forfædrene til den moderne border collie. Border Collies findes i forskellige farver, med både lang og kort pels og opretstående eller hængende spidse ører.
De to hunde, "Brutus" and "Jenny," blev parret om bord på skibet under sejladsen til Australien. Hvalpene som blev født i Australien, var alle sort og tanfarvede undtagen en rød hvalp. Disse hunde var tyste, arbejdsomme, lynhurtige hyrdehunde med stærkt øje for får. De var ideelle til den type flyvske Merinofår som ranch-ejerne opdrættede på deres gårde.
Omkring samme tid, hentede en anden fåreranch-ejer ved navn Gleeson, en sort og tanfarvet tæve fra Victoria. Selvom tævens afstamning var ukendt, så hun både ud som og arbejdede som Brutus and Jenny. Kigger man i optegnelserne fra Robert Kaleski, siger de at hun sikkert havde en snert af dingoblod i årene, men det blev aldrig bevist.
Denne tæve, hvis navn var "Kelpie", blev parret med et afkom af Brutus og Jennys, en sort og tanfarvet hanhund ved navn Caesar.
I mellemtiden skete der det, at den røde hanhund fra Brutus and Jenny’s kuld, efter at have bevist at han var en rigtig god fårehund, blev stjålet fra fårestationen ved Goolagong. Selvom man aldrig helt nøjagtigt har fået klarlagt hans færden, er han uden tvivl forfader til alle de røde kelpier i Australien.
Hr. C. B. W. King, som var chef på Wollongough fårestation ved Humbug Creek nær Condobolin i New South Wales, fik en af hvalpene fra Kelpies kuld med Caesar. Det var en sort og tanfarvet tævehvalp, som lignede sin mor så meget at Hr. King navngav hende "Kelpie II.
"Kelpie II" slog sit navn fast da hun konkurrerede i og vandt den første hyrdehundekonkurrence i Australien i Forbes, New South Wales, i 1872 eller 1873. Hendes hvalpe som derefter blev meget eftertragtede, blev kendt som "Kelpie’s hvalpe.
Snart var "Kelpie" blevet racenavnet. "kelpie" er det gæliske ord for vandånd og det passer rigtig godt til denne adrætte og hurtige hunderace. Alle som kender kelpien må indrømme at denne hunderace er en seriøs arbejdshund, dog med en smule mystik over personligheden.
En anden linie af kelpies udviklede sig fra et afkom afKelpie II. Hendes navn var Sally og hun blev parret med en kulsort hanhund som kunne føres tilbage til Brutus and Jenny. Hans navn var Moss.
En sort hanhvalp fra dette kuld blev købt af en kvægmand ved navn Davis. På grund af hans store personlighed og hurtighed, blev hvalpen opkaldt efter en af den tids mest vindende væddeløbsheste nemlig Barb. Senere blev Barb solgt til Hr. Edols fra Burrawong, som brugte ham som avlshund.
|